Hvem siger at romantikken går af fløjten, når man bliver gift? Eller har dannet par i mange år? Hvordan det går med romantikken i et forhold, har alle par selv indflydelse på, men det kræver arbejde, hvilket kan være både hårdt og svært i en travl hverdag.
Det at give sig tid til at være romantiske sammen er en dejlig måde at bekræfte samlivet og kærligheden, og for mange par giver det et godt skud af energi i hverdagen.
Hvad der er romantisk, er forskelligt fra par til par, og kan være alt fx en tur i biografen, lidt rygmassage til sin partner mens I nyder et afsnit af yndlingsserien i sofaen, en gåtur hånd i hånd, en kinddans til god musik i stuen, en kæresteweekend på et hotel eller blot et glas vin indtaget i stearinlysets lune skær. Det er ikke aktiviteten, som er det væsentlig, men det at man giver hinanden omsorg og opmærksomhed ved fx at lytte vågent til hinandens små ”hemmeligheder”, udtrykke kærlighed gennem berøringer og vise interesse for den andens liv.
Alle parforhold udvikler sig gennem livet, og så skal romantikken udvikle sig med.
Udviklingen er helt naturligt, da livets begivenheder og eventyr påvirker samlivet, og her har romantikken en vigtig rolle i at sikre den kærlige kontakt i forholdet.
For nogle par er udviklingen, en langsom glidebane fra hinanden, hvor kontakten og tosomheden helt ubemærket forsvinder. Dette kan nemt ske i en travl hverdag fyldt med børn, madpakker, arbejde og andre gøremål. Vi mister fokus på vores forhold, og pludselig er vi mere venner end ægtefolk.
Så er det måske tid til at spørge hinanden – Skal vi arbejde på det?
Overvejer I parterapi?
I parterapi hos mig, vil I opleve et trygt terapeutisk rum, hvor I frit kan tale om jeres udfordringer. Der er ingen tabuer, og der kan tales om alle emner.
I parterapi skal I være klar på at kigge på jeres kontakt til hinanden, jeres selvfølgeligheder, antagelser og handlinger.
Alle parforhold udvikler sig gennem livet, og parterapi kan give jer en forståelse af, hvordan jeres parforhold udvikler sig. Parterapi er et sikkert sted at tale om de problematikker, I oplever, de ønsker I har til jeres forhold, og de forventninger I sammen har til livet.
I min tilgang til terapi er der et ligeværdigt forhold mellem mig som terapeut og jer som par. Jeg accepterer jer, som I er, og jeg støtter jer gennem jeres proces, så I sammen kan skabe jeres forandringer.
Jeg kan være sammen med jer om det, der er svært.