Når et par beslutter sig for at begynde i parterapi, oplever jeg ofte, at der er mange forskellige spørgsmål, som de ønsker besvaret. Her er nogle er de typiske spørgsmål hører fra par, som søger parterapi:
Hvordan foregår det egentlig?
Når I starter parterapi hos mig, indleder vi altid med en kort præsentationsrunde. Her får I begge mulighed for at dele, hvorfor I er kommet, og hvad I håber at opnå gennem terapien. Dette skaber en åben og tillidsfuld atmosfære, hvor I kan begynde at udforske jeres forhold.
Ved den første samtale vil vi fokusere på at udforske de udfordringer, I står overfor, og undersøge, hvordan I ønsker, at jeres parforhold skal være. Dette kan omfatte alt fra kommunikationsproblemer og konflikthåndtering til intimitetsudfordringer og fremtidige mål. Målet er at skabe klarhed og retning for jeres terapeutiske rejse.
Jeg har to enkle regler: I må ikke slå hinanden, og I må ikke afbryde hinanden. Ud over disse regler er alt tilladt, og I opfordres til at være åbne og ærlige i jeres kommunikation.
Gennem denne strukturerede tilgang og et trygt terapeutisk rum er jeg her for at støtte jer i at navigere gennem jeres udfordringer og skabe et mere tilfredsstillende og nærværende forhold.
Får vi få værktøjer, som vi kan hjælpe os?
Jeg bruger til tider værktøjer i mit arbejde som parterapeut for at støtte jer gennem jeres rejse.
Det er vigtigt at påpege, at alle par ikke har brug for værktøjer. Men alle parforhold er unikt med sine egne udfordringer og behov, og for nogen kan der være behov for at prøve forskellige værktøjer.
Dette kan omfatte alt fra kommunikationsregler til aftaler om håndtering af konflikter. Vi vil også fokusere på at forventningsafstemme med hinanden på en hensigtsmæssig måde, både på kort og lang sigt.
Ved at give jer disse værktøjer og strategier håber jeg at ruste jer til at styrke jeres forhold og skabe et mere tilfredsstillende og harmonisk partnerskab.
Hvad får vi ud af parterapi?
Parterapi er en unik mulighed for at dykke ned i dynamikken mellem dig og din partner, og forbedre jeres forhold på flere måder. Her er nogle af de fordele, I kan opnå gennem terapi:
Parterapi giver jer redskaber til at lære at respektere, acceptere og rumme hinanden bedre, hvilket er afgørende for et sundt og harmonisk forhold.
En essentiel del af parterapi er at lære at kommunikere på en hensigtsmæssig måde, så I bedre forstår hinanden og føler jer forstået. Dette kan styrke jeres forbindelse og mindske konflikter.
Parterapi hjælper jer med at acceptere, at I er forskellige, og at ingen af jer har hverken ret eller er forkerte.
Gennem terapi får I mulighed for at lære mere om hinandens tanker, følelser og behov, hvilket kan styrke jeres forbindelse og nærvær.
Terapien understreger vigtigheden af, at tillid, tryghed og respekt for hinanden er noget, der skabes af jer selv. Det kommer ikke automatisk fra partneren, men kræver bevidst arbejde og investering i forholdet.
Parterapi kan være en dybt berigende oplevelse, der ikke kun forbedrer jeres forhold, men også styrker jer som individer. Det åbner døren til en dybere forståelse, en større forbindelse og et mere tilfredsstillende partnerskab.
Hvad koster det?
850,- kr. pr. session.